Vedtægter for Psykologer over Grænser

VEDTÆGTER Vedtaget på stiftende generalforsamling den 1. november 2015

§ 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Psychologists Across Borders. Foreningen har hjemsted i Randers Kommune, Danmark.

§ 2. Foreningens Formål Foreningens formål er gennem psykologfaglig bistand at bidrage til, at behandlingen af flygtninge – og de mennesker, der laver frivilligt humanitært arbejde omkring flygtningene – foregår indenfor en anstændig og humanistisk ramme. Aktiviteterne foregår både i Danmark og internationalt. Psychologists Across Borders arbejder på baggrund af humanitære principper og menneskerettigheder. Psychologists Across Borders yder psykologbistand uden hensyn til race, religion, nationalitet eller politiske holdninger. Psychologists Across Borders er en selvstændig og uafhængig forening, der tilstræber et bredt samarbejde med organiserede foreninger og aktuelle myndigheder. Psychologists Across Borders tilstræber aktiviteter både nationalt og internationalt. Psychologists Across Borders har ingen intentioner om at være en konkurrent til andre etablerede NGO’er, men tilbyder derimod psykologfaglig rådgivning, viden og erfaring, hvor der er et umiddelbart behov, enten hos flygtninge eller frivillige. Psychologists Across Borders har tavshedspligt og dokumenterer udelukkende sit virke gennem anonymiseret form, med mindre andet er aftalt med den/de personer, dette vedrører.
§ 3. medlemsskab Stk. 1: Aktive medlemmer af foreningen Psychologists Across Borders skal være uddannet psykolog (cand.psych) eller have en tilsvarende uddannelse.
Stk. 2: Psykologistuderende med erhvervet bachelorgrad har mulighed for stud-medlemsskab under særlige betingelser: • Aktiviteter foregår under supervision af erfarne psykologer • Ved ønske om deltagelse i internationale aktioner, dette forgår via en skriftlig ansøgning med motivation, erfaring og ekspertise, hvorefter bestyrelsen vil træffe den endelige beslutning om eventuel deltagelse.
Stk. 3: Alle støttemedlemmer er velkomne.
psykologerovergraenser.dk | psychologistsacrossborders.dk
§ 4: anvendelse aF midler Psykologerne får principielt ikke betaling for deres frivillige arbejde, men foreningen dækker udgifter i forbindelse med aktiviteten: rejseomkostninger, overnatning af acceptabel standart, kost, transportomkostninger og rejseforsikring. Ved aktiviteter af længere omfang kan den pågældende psykolog anmode bestyrelsen om midler til at frikøbe sig fra ordinært arbejde i selvsamme periode. Der overvejes løbende at anvende midler på merchandise. Aktive medlemmer er selv ansvarlige for at tegne aktuelle forsikringer, der er gældende under arbejdet med Psychologists Across Borders. Foreningen dækker kun udgiften for medlemmets forsikring under internationale aktiviteter.
§ 5: internationale aktiviteter Internationale aktioner skal udføres af personer, der er færdiguddannede psykologer (cand. psych). Undtagelsesvis se § 3, stk. 2.
§ 6: opkvaliFicering Bestyrelsen tager løbende stilling til iværksættelse af kurser i forhold til opkvalificering af aktive medlemmer. Bestyrelsen drøfter dertil løbende behovet for ekstern supervision og debriefing i forbindelse med aktivitet.
§ 7: kontingent Medlemskontingent for aktive medlemmer, stud-medlemmer og støttemedlemmer fastsættes på generalforsamlingen.
§ 8: driFt Foreningens drift varetages dels af medlemskontingent samt fundraising. Foreningens kapital placeres på en bankkonto, der er tilgængelig for formand og kasserer. Foreningens daglige aktiviteter bestemmes enstemmigt i bestyrelsen.
§ 9:. Foreningens ledelse: Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
§ 10: generalForsamlingen: Den ordinære generalforsamling holdes en gang om året i sidste kvartal. Generalforsamlingen skal have mindst følgende dagsorden:
• Valg af dirigent (har også funktion af referent) • Bestyrelsens beretning. • Fremlæggelse af foreningens regnskab til godkendelse. • Fremlæggelse af foreningens budget til orientering. • Indkomne forslag. • Fastsættelse af kontingent for medlemmerne. • Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleant til foreningens bestyrelse. • Valg af revisor. • Eventuelt.
Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen. Referat af generalforsamlingen underskrives af dirigenten samt foreningens formand.
psykologerovergraenser.dk | psychologistsacrossborders.dk
Adgang til generalforsamlingen har kun § 3, stk. 1 og § 3 stk. 3 medlemmer. Stemmeret har kun § 3, stk. 1 nævnte medlemmer. Hvert medlem har en stemme.
Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflertal, med mindre andet er bestemt i vedtægterne. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for 1 år af gangen.
Generalforsamlingen indkaldes ved opslag på hjemmeside og facebook-side eller ved særskilt brev eller e-mail til de enkelte medlemmer med mindst tre ugers varsel.
Senest 1 uge før generalforsamlingen skal indsendte forslag være udsendt til medlemmerne.
Foreningens regnskab skal vedlægges indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
Kandidater til de ledige bestyrelsespladser opstilles sideordnet på generalforsamlingen, og vælges efter højeste stemmetal. Ved stemmelighed foretages omvalg.
§ 11: ekstraordinær generalForsamling Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis bestyrelsen beslutter det, eller hvis mindst halvdelen af medlemmerne begærer det skriftligt, med angivelse af de punkter, som ønskes behandlet. Indkaldelse sker skriftligt med mindst 14 dages varsel. Den foreslåede dagsorden vedlægges.
§ 12:. bestyrelsens sammensætning: Bestyrelsen består af 3 personer; formand, næstformand og kasserer personer. Dertil 2 suppleanter.
De enkelte bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ved den første generalforsamling vælges formand, næstformand og kasserer for en periode af 1 år. To suppleanter vælges for en periode af 1 år. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.
§ 13: bestyrelsens opgaver og virke: Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen er ansvarlig for anvendelse af eventuelle tilskud, for lånte lokaler, for regnskab, dokumentation og øvrig drift. Formanden tager sig af pressehåndtering.
Bestyrelsen udarbejder årligt en beretning, hvori foreningens virksomhed i det forløbne år beskrives.
Bestyrelsen indkalder til generalforsamling mindst en gang årligt.
Bestyrelsesmøde afholdes mindst 4 gange årligt, og når formanden finder det fornødent, eller når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer kræver det.
Indkaldelse til bestyrelsesmøde sker skriftligt med mindst 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden.
psykologerovergraenser.dk | psychologistsacrossborders.dk
Der udarbejdes beslutningsreferat efter hvert bestyrelsesmøde, som godkendes af alle i bestyrelsen.
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede.
Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
§ 14. budget, ansøgning, regnskab og revision: Bestyrelsen udarbejder hvert år et budget til orientering på generalforsamlingen.
Foreningens